Min tale den 1. maj 2009
Kammerater! Gode venner!
Atter en gang er det 1. maj og sikke et vejr! 1. maj forbinder jeg med farven rød, fordi den symboliserer alt det, venstrefløjen har brug for at minde sig selv om for igen at genvinde fodfæstet og tilliden i det danske folk. Er man rød, er man venstreorienteret. Er man rød har man drømme. Men vigtigst og frem for alt: Er man rød, vil man lave noget om.
Vi er tvunget til at opstille målsætninger udover det allerede etablerede. Vi er tvunget til at få ideer om forbedringer. Vi er tvunget til at have en ideologi. Vi er tvunget til mere end at bevare det vi har. Vi socialdemokrater er tvunget til at bevæge historien fremad.
Jeg holder tale 1. maj 2009
Den Danske drøm er et samfund, hvor fællesskabet skaber frihed og muligheder. Socialdemokratisk tænkning er ideologisk i sit udgangspunkt. Vi vil styrke det enkelte menneske. Socialdemokraterne vil demokratisere samfundet. Vi vil give hvert eneste menneske mere indflydelse på sin egen livssituation. Vi vil give de svageste grupper flere muligheder. I dag står vores samfund med andre problemer end for 50 eller 5 år siden, og vi står med problemer vi ikke fik håndteret i det 20. århundrede.
Den økonomiske krise er massiv og dyb.
De fleste er efterhånden enige om at det økonomiske tilbageslag der kommer i kølvandet på den finansielle krise er større end normalt.
Mange økonomer har draget sammenligninger med 1930’erne finansielle og økonomisk krise. Verden er en anden i dag – men de fleste internationale iagttagere er enige om, at den krise der nu udspiller sig bliver historisk dyb.
Læren er at vi siden 30’erne er blevet ramt af fire økonomiske tilbageslag. De har varet mellem 2 og 7 år – i gnst. 3 ½ år. De færrest vil vurdere, at den nuværende krise er et mindre kortvarigt tilbageslag.
Så selv om krisen er sat ind allerede i 2008 vil det være urealistisk at forvente at krisen hurtigt aftager – og at vi let bevæger os over i en periode præget af ny fremgang og vækst. Lars Løkke sagde for ikke så længe siden, at det ikke ville vare længe, så var alt ved det gamle igen. Nu siger han at han ikke ved, hvornår den ender. På den baggrund er det grundlæggende uansvarligt at forsinke et indgreb yderligere. Men Regeringen tøver! Det er helt uanstændigt! Vi må ikke være passive over for den stigende ledighed og over for det stigende antal af tvangsauktioner.
Krisen er international. Men det gør problemet endnu mere alvorligt – og behovet for at vi handler nationalt endnu større.
Krisen pludselig blotlægger store indre svagheder i dansk økonomi.
Vi ser nu konsekvensen af, at de seneste år har været præget af en ganske uholdbar vækst i låntagningen. Bankernes udlån er steget med over 20 procent de seneste år. Denne udlånsvækst har ikke kun været drevet af almindelige økonomiske fremskridt – den har også været drevet af regulær spekulation, hvilket har medført at danske aktier og ejendomme har nået urealistisk høje priser. Men det har også været drevet af lysten til at være med i dansen om Guldkalven. Vi forlader snart grådighedens årti og forhåbentlig kommer der en stærkere fællesskabsfølelse med en solidaritet, der rækker langt ud i fremtiden.
Det tager en menneskealder, før vi kommer på højde med økonomien og noget andet end det materialistiske må træde i stedet, hvilket så mener sundt nok. Vi passer på vores miljø. Vi står sammen om at rydde op og samle affald i vores nærmiljø. Valby beviste igen at borgere i Valby kan udrette en masse, når de står sammen. Det gælder også på lokalpolitiske plan, hvor kampen om at få et sundhedshus placeret i Valby stadig er i gang.
Selvfølgelig skal fx ældre Valby borgere ikke køre til Vesterbro for at få genoptræning efter en hospital indlæggelse. Hvis fx Valby Træningscenter, der bl.a. yder genoptræning indenfor fysioterapi, ofres til fordel for et sundhedshus på Vesterbro vil mange særligt svage borgere i Valby får vanskeligt ved at få den rette behandling, da svage borgere er mindre mobile. Derfor skal der også være et sundhedshus i Valby.
Ledigheden stiger og flere bliver nødt til at deles om et job. Hver 8 privatansatte tillidsrepræsentant er med til at ledighedsfordele de resterende jobs. Det betyder en nedgang i indtægt, men de ansatte støtter op om ordningen. Det viser en solidaritet, hvor alle for én-tanken slår igennem. 70 % af de private ansatte er med på den, hvis det kan forhindre afskedigelser. Det luner omkring hjertet på 1. maj som denne, selvom det er en sørgelig baggrund det sker på.
Hvis virksomhederne er i alvorlig knibe, så frygter jeg, at fyringerne kommer alligevel. Arbejdsdeling er ikke et anvendeligt redskab i så langvarig finanskrise, som den vi står i nu. Det bliver som at tisse i bukserne. Der skal sætte gang i de offentlige investeringer, så vi kan få gang i produktionen igen og få sat en bremse for yderligere tab.
Vi er bange for at miste vores job. Det er vores eksistensgrundlag. Derfor er det uhyggeligt at Regeringen ikke gør nok for at dæmpe frygten og sætte gang i investeringerne. Bankerne, der før var vilde med at låne ud, ønsker ikke at hjælpe hvis det går galt og Regeringen lader dem slippe af sted med det.
Sundhed er på dagordenen for vi har aldrig været tykkere og din vægt er ikke længere din private sag. Det er også en sag for din arbejdsgiver. Så når din arbejdsgiver sender dig på motionskur i stedet på efteruddannelse så er det for dit eget bedste.
Forebyggelseskommissionen har afleveret sin rapport og ikke overraskende konkludere den at det offentlige og dermed lovgiver skal gribe ind. Det er blevet en sag for politikerne hvor meget vi spiser, drikker og ryger – og det er med god grund. I forhold til andre lande gør vi det hele 50 % mere. Skal vi være ligesom svenskerne? De mener nej, for de synes vi er så sjove og hyggelige, når vi ”hygger” os, men hvad nytter det, hvis vi ikke passer på vores helbred?
Jeg vil gerne have, at en 20 styks koster 50 kr eller mere. Grænsen for køb af alkohol kan snildt sættes op til 18 år. Det samme gælder smøgerne og væk med – ned under disken. Sådan! Mere afgift på usunde fødevarer og begræns tilgængeligheden af fastfoodrestauranter og grillbarer i nærheden af uddannelsesinstitutioner. Der skal være en blanding af forebyggelse og behandlingstilbud til de, der har behov for at holde op med at drikke for meget eller ryge og måske også kunne trænge til at tabe sig. Regeringen opfatter det mere som et indgreb i erhvervsfriheden end ser det som et reelt problem. Måske tager den det først rigtig alvorligt, når alle dens medlemmer er blevet fede.
Vi har en regering, der med Lars Løkke i spidsen har skabt et A-hold og et B-hold i Danmark: Dem, der har råd til private forsikringer, og dem, der ikke har.
Faren, der kommer til op til lægen med sin søn, der skal opereres i armen, må gå bag i køen, fordi han ikke har en privat forsikring. Det er ikke USA – det er virkeligheden i Danmark under Lars Løkke.
Trods løfter om det modsatte har Lars Løkke ikke evnet at nedbringe ventelisterne til sygehusene – patienter venter i dag næsten ligeså mange uger på behandling, som da Løkke kom til i 2001.
Sandheden om Løkke og hans regering er, at de vælger profit frem for patienter.
Lars Løkke har gennem syv år givet privathospitalerne næsten 900 millioner kroner i overpris. Det har han ikke gjort for patienternes skyld – det har han gjort for at privathospitalerne kunne tjene flere penge. Det indrømmer regeringen oven i købet selv.
Det er 900 millioner kroner, der fx i stedet kunne have været brugt på 35.000 operationer for brystkræft. I stedet valgte Løkke altså at bruge dem på højere løn til overlægerne på privathospitalerne.
Rigtig mange har gjort en kæmpe indsats – og det er der også brug for. De kommende valg bliver ikke vundet af os politikere – de bliver vundet af os alle sammen, medlemmerne af Socialdemokratiet.
Vi står foran tre afgørende valg: Om en måned skal vi løfte arven fra Nyrup i valget til Europa-Parlamentet. Til november skal vi gøre Danmarkskortet endnu rødere til regions- og kommunalvalget. Og i løbet af de næste to år skal vi sikre, at vi langt om længe får et en ny regering i Danmark.
Det hviler på hver af os at gøre hvad vi kan for at gøre Danmark socialdemokratisk igen. En kæmpe tak til alle jer, der er med på gaden.
Ha fortsat en god 1. maj!