Tilbage

Lægers ulovlige bi-jobbing skal stoppes

Af Mette Reissmann den 19. oktober 2009

Må læger ansat i det offentlige sygehussystem bijobbe i det private sundhedssystem? Godt spørgsmål. Eller er offentligt ansatte læger illoyale overfor systemet?

Det er OK, at lægerne arbejder i det private, men det er absolut ikke OK, at den samme læge arbejder begge steder samtidig. Der findes mange eksempler på, at læger i det offentlige system henviser patienter til det private hospital, hvor selv samme læge, så behandler den samme patient.

Med andre ord, han henviser patienter til et konkurrerende ”firma”.  Det svarer til, at din bankrådgiver i Sydbank henviser dig til Danske Bank, hvor I så kan mødes på en dag, hvor han afspadserer i Sydbank. Hvor længe mon Sydbank ville acceptere den trafik? Denne praksis forringer det offentlige sundhedssystem og er dermed til skade for patienterne.

Der henvises ofte til det franske sundhedssystem, hvor der er mange privathospitaler, at der virker systemet, javel, men læg lige mærke til, at enten arbejder du i det offentlige, eller også arbejder du i det private – ikke ”både og”.

Læger bi-jobber også i medicinalindustrien uden tilladelse. Det er uacceptabelt, og er i strid med loven. Lægerne henviser til, at de ikke kendte til loven. Det fritager som bekendt ikke for ansvar.

Patienterne skal kunne stole på en uvildig behandling. Det kan de ikke, hvis bånd ene er for tætte til medicinalindustrien. Lægers bi-jobning i det private er også en af årsagerne til, at der er så lang ventetid på behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Lægerne skal generelt ikke bi-jobbe i det private til skade for behandling af patienterne.

Lad os få opbakning til det offentlige sundhedssystem blandt lægerne til fordel for patienterne. Det er trods alt dem, der skal være i fokus!

Kontakt Mette

Tlf. 40 15 30 04
E-mail kontakt@mettereissmann.dk