Hurra for Grundloven

Af Mette Reissmann den 6. juni 2015

Her kan du læse min grundlovs tale.

Mange tak for invitationen til at komme og fejre Grundlovsdag med Jer.

Grundloven giver os mange rettigheder

  • Vi har ret til at danne en forening og mødes en dag som i dag
  • Vi har ret til at stemme på de politikere, vi tror på vil gøre en forskel.
  • Vi har ret til fri undervisning i folkeskolen
  • Vi har ret til at sige hvad vi har lyst til
  • Og vi har ret til at gøre, hvad vi har lyst til, sålænge det ikke skader andre

Sammenlagt giver det et godt udgangspunkt for en fælles forståelse for det at være dansker.

At være dansk er at være antiautoritær. Ingen skal komme og fortælle os noget. Vi tager sagen i egen hånd. I midten af forrige århundrede skabte folk på landet andelsbevægelsen som protest mod det, der skete i byerne.

Folk i Byerne mente, at de var finere end dem på landet. Det ville landbefolkningen ikke finde sig i, og vi blev et forenings land med plads til at stifte foreningerne for hvert synspunkt, der måtte kunne gøres gældende. Grundtvigianisme er også et udtryk for denne frihedstrang; frihed for folket, opløsning af stavnsbånd, frimenigheder opstod, fri tænkning i forhold til den bestående statslige kirke.

Mette Reissmann holder Grundlovstale i Ørestaden

Mette Reissmann holder Grundlovstale i Ørestaden

Grundloven er typisk dansk. I hvert fald når man ser på måden, den kom til verden på. Man gik i samlet flok til kongen og forlagde ham et udkast til en ny forfatning, som fratog ham den enevældige magt. Uden revolution, uden blodsudgydelse.

Vi har en lang tradition for at løse konflikter i fred og fordragelighed, og for at søge brede kompromiser, der sikrer, at alles meninger bliver hørt og taget i betragtning.

Det kendetegner også det politiske liv og ikke mindst resultatet af det kommende valg, hvor ti opstillede partier skal forhandle sig frem til, hvem der skal have regeringsmagten.

Valgkampen er i fuld gang og i år ligger den ikke bare grundlovsdag, men også oven i 100 året for kvinder og tjenestefolks valgret.

For præcis 100 år blev en grundlovsændring officielt gennemført, sådan at alle uanset stand eller køn kunne stemme om hvem der skulle repræsentere dem i Folketinget og alle, der er myndige, har i de sidste 100 år haft retten til at stille op til Folketingsvalget.

Jeg er jo både kvinde og medlem af folketinget, så det har da uden tvivl haft stor betydning for mig personligt.

Men selvom alle kvindelige politikere absolut har haft fordele af de muligheder, som vores grundlovssikrede rettigheder har givet os, så er det nu alligevel samfundet som helhed, der bærer frugten af de her store menneskeretlige fremskridt.

Jeg mener, at danskheden afhænger af de mennesker, der bor i Danmark. Det er et åbent og dynamisk samfund, og der har altid boet forskellige folk, der kommer forskellige steder fra med deres kulturer og fremmede sprog.

Der er ikke et stationært koncept for, hvad danskhed er. Det skifter med tiderne og de mennesker, der bebor de danske øer. Alt andet vil også føre til stagnation af samfundsudviklingen, hvilket ingen er interesseret i.

Danskhed er et fænomen, der har været diskuteret mange gange i landets historie. For lidt over 200 år (1814) siden da vi mistede Norge, og året forinden havde vi måtte aflevere flåden til englænderne, samme år gik vi Statsbankerot (1813), og da vi led nederlag i det sønderjyske og mistede hele Sønderjylland til Tyskland. Under alle disse tragiske omstændigheder fik vores danske identitet et knæk og skulle defineres på ny.

Identitetsfølelse som dansker som vi kender i dag kom først langt senere med indførelse af parlamentarisme

Danskhed er en følelse, der symboliseres ved hjælp af ting og forskellige events. Følelsen af at være dansk har ingen hudfarve!

Lighedsfølelsen er meget stor hos danskerne. Vi har en dyb lighedsopfattelse. Efter indførelse af parlamentarisme og begrænsning af monarkiets magt har vi ikke længere en statsmagt, vi skal kæmpe imod.

De tråde, som væver Danmark sammen, består ikke alene af fælles oplevelser og værdier. De består også af fælles muligheder.

Vi har i fællesskab skabt et samfund, hvor afstanden mellem top og bund er kortere end de fleste steder i verden. Og det er vi ikke blevet fattigere af. Tværtimod. Lighed skaber vækst. Jo mere lige vi er, jo større velstand får Danmark. Derfor hjælper skattelettelser ikke på vores aktuelle finansielle udfordringer. Det gør derimod investeringer i kernevelfærdsydelser. Derfor siger jeg nej til nulvækst!

Lighedstrangen er desværre også en skyggeside; her af kommer Janteloven. Den eneste lov, der ikke er vedtaget af Folketinget. Du skal ikke tro, at du er bedre end os andre! Janteloven skal afskaffes!

Religionsfrihed er også en grundlovssikret ret. I 1849 har politikerene vedtaget en grundlovssikret ret til at tro på Gud eller Allah eller lade være med at tro. Den ret kan ingen nulevende politiker tage fra os!

Lukkethed er for mig meget udansk – også når det gælder landegrænser. Vi skal derfor ikke lukke vore grænser. Tværtimod. Vi skal inviterer folk hertil som ønsker at bidrage loyalt og aktivt til samfundets produktivitet.

Grundloven værner først og fremmest om den personlige frihed.  Den giver pressefrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed. Den sætter hegn om ejendomsretten, den sikrer domstolenes uafhængighed, og den sikrer retten til at stemme.

Det er ting, mennesker i andre dele af verden, sætter deres liv på spil for at få. Men som vi tager for givet. Jeg er taknemmelig for at vokse op og leve i et samfund, der giver mig disse rettigheder.

Vi har brug for et Danmark, hvor rettigheder og pligter følges ad. Et Danmark, hvor mennesker med muligheder og magt ikke alene bruger den på at fremme snævre interesser, men på at skabe fremgang for alle. Et Danmark, hvor ydmygheden men også rummeligheden vender tilbage.

Grundloven er alles. Og det er nu, vi skal bruge vores demokrati. Vi skal ikke alene værne om demokratiet. Vi skal også bruge det. Det er derfor, jeg står her i dag. Og det er derfor, jeg er socialdemokrat.

Socialdemokraterne beder Jer om mandat til at fortsætte arbejdet med at sikre velfærd til alle i Danmark. Til at skabe mulighederne for de mange. Og sikrer velfærden. Sammen er vi stærke. Når vi bøjer os mod hinanden, stiger styrken. Det er Folkets velfærd, det handler om. Den er ikke kun for de få udvalgte.

Vi står over for et folketingsvalg, der er vigtigt.

Men uanset hvordan valget ender, så er jeg taknemmelig for at grundloven giver mig retten til og muligheden for at kæmpe det samfund, jeg tror på.

Takket være tidligere menneskerets- og kvindeforkæmpere.

Og med de ord vil jeg afslutte min tale og ønske jer alle sammen en rigtig god grundlovsdag.

Synes du godt om dette indlæg?

Del det med andre eller "Synes godt om".

Din hjælp er værdifuld

Støt min valgkampagne via Mobile Pay til 61625185.

Eller indsæt penge på min valgkamp konto. Reg.nr. 5327 kontonr. 0511686.