Der er fattigdom i Danmark
Det er afgørende, at alle har mulighed for at leve et værdigt liv. Der er fattigdom i Danmark! Vi skal ved at skabe både økonomiske og sociale rammer for, sikre, at man kan deltage i vores fællesskab. Det handler om at gøre det muligt at deltage i børnefødselsdage og idrætsaktiviteter og holde kontakt med familien – ud over at få mad i munden og tøj på kroppen. Jeg ser det som et fælles ansvar for os alle – både staten og civilsamfundet at skabe mulighed for at være en del af fællesskabet.
Jeg er glad for, at fattigdom nu er sat på den politiske dagsorden, for det er et stort problem, som vi er nødt til at tage alvorligt som fællesskab.
- Fattigdommen fortsætter med at vokse i Danmark. Fraregnes studerende er der 234.000 fattige i Danmark i 2009. Det er en stigning på 83.000 personer, eller hvad der svarer til 55 pct. i perioden 2002-2009.
- Også fattigdommen blandt børn fortsætter med at vokse. Fraregnes familier hvor mindst en af forældrene er studerende er der i alt 63.600 fattige børn. Det er en stigning på 50 pct. siden 2002.
- Blandt unge er fattigdommen også vokset med næsten 50 pct. og der er nu over 60.000 unge der lever i fattigdom, når studerende fraregnes
- Ser man udelukkende på personer, der har været fattige i mindst tre år i træk, er denne gruppe ligeledes steget meget. Siden 2002 er antallet af langvarigt fattige således steget med 62 procent, og der er nu 56.000 langvarigt fattige, når studerende udelades.
(kilde: AE, august 2011)
Jeg synes, det er tragisk, at 63.600 børn i Danmark ifølge EU’s definition lever i fattigdom lige nu – og 14.000 børn ifølge samme definition er fanget i permanent fattigdom. Det skal vi have åbenhed omkring. Der for er det rigtigt at afskaffe fattigdomsydelserne. Det er ikke rigtigt, som de højreorienterede hævder, at man motiveres mere til at finde et arbejde, når man er på starthjælp eller introduktionsydelse. De få, der kræver mere end de yder, skal ikke ødelægge det for alle de, der har et reelt behov for hjælp. Det er forkert at skære alle over en kam og tale om en generel krævementalitet, der er stigende.
Ved afskaffelsen af fattigdomsydelserne sørger vi for, at folk har en anstændig økonomisk situation – til gengæld kræver vi, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bidrage til fællesskabet, hvis man kan. Desværre er mange af dem, der er endt i økonomisk armod også belastet af psykiske sygdomme og misbrugsproblemer. En ulykke kommer sjældent alene.
De der kan arbejde, skal arbejde, ogd et skal kunne betale sig at arbejde.
Regeringsgrundlagt indeholde planer om en skattereform, der lægger væsentlig vægt på det sociale. Allerede næste år sættes der tillige fokus på, at folk skal arbejde eller uddanne sig – Vi vil gennemføre en reform af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt af den særlige indsats over for borgere der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Ingen er tjent med at forblive parkeret i sofaen udenfor fællesskabet.